Aarhus University Seal

Seminar: ICOM's new museum definition

All are welcome

Info about event

Time

Monday 4 December 2023,  at 10:00 - 16:30

Seminar: ICOM's new museum definition (in Danish)

På Syddansk Universitet arrangerer Dansk Center for Museumsforskning i samarbejde med CultureSustain-netværket dagsseminar om ICOMS nye museumsdefinition.
Alle er velkomne og deltagelsen er gratis.
Tilmeldingen er via dette link: https://event.sdu.dk/icom2023/signup
Deadline for tilmelding er d. 10. november 2023.

Oplægsholdere vil være repræsentanter fra Slots- og Kulturstyrelsen, Bikubenfonden, ICOM Danmark, ICOFOM, danske museer m.fl.

-------------------------------------

Mandag d. 4. december 2023 afholder Dansk Center for Museumsforskning et dagsseminar med fokus på den nye ICOM museumsdefinition. Seminaret giver museer, forskere og repræsentanter for en række organisationer, mulighed for at diskutere betydningen af den nye ICOM-museumsdefinition i en dansk kontekst, der både inkluderer kulturpolitiske og museumspraktiske perspektiver.

Formiddagen vil byde på en række oplæg og diskussioner som har fokus på ICOM-definitionen i et bredt historisk og kulturpolitisk perspektiv. Her vil vi bl.a. høre oplæg om den nye definitions tilblivelse og udvikling, dens betydning for dansk kulturpolitik og dens betydning for danske fonde. Formiddagens perspektiver præsenteres i en række oplæg fra bl.a. ICOMs internationale komité, det Danske ICOM, en repræsentant for Bikubefonden og en repræsentant fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Eftermiddagen vil byde på oplæg, paneldebat og workshop, med fokus på definitionens betydning i den konkrete dagligdag ude på de danske museer. Her vil tre danske museumsdirektører oplyse om, hvorvidt og hvordan definitionen allerede har eller kan få betydning for det enkelte museum, ud fra museernes individuelle kontekster. Det gælder bl.a. museernes fagområder og fagligheder, missioner og strategier, størrelse og geografisk placering, samt andre forhold som kan have indflydelse på fortolkningen, værdien og anvendelsen af definitionen i praksis.

Formålet med seminaret er, at vi får mulighed for at tale om definitionen, ud fra vores fælles danske kontekst. Hvordan forstår vi den nye definition, hvad kan og skal vi bruge den til? Har den betydning for os?